Tid til dig v. Janne Ettrup
Kropsterapeut, Trivselsterapeut
Behandling af fysiske og psykiske smerter
Tid til dig v. Janne Ettrup
Kropsterapeut, Trivselsterapeut
Behandling af fysiske og psykiske smerter
Terapeutisk massage:
Terapeutisk massage er antistress massage.
Det er en blid massageform, som aktiverer det parasympatiske nervesystem og skaber velvære i krop og sind.
Når vi skal præstere, udløses der stresshormoner i kroppen. Stresshormonerne hjælper os til at kunne yde vores allerbedste; være skarpe, præcise, koncentrerede, effektive, hurtige – bruge vores evner og ressourcer optimalt.
Stresshormonerne er afgørende for os i pressede situationer; så vi kan kæmpe eller flygte og dermed overleve en farlig situation. Stresshormoner er her og nu den fysiologiske mekanisme, der hjælper os til at yde maksimalt – og i krisesituationer kan de være livsvigtige for os. Stresshormonerne giver os ekstra kræfter, når tingene virkelig brænder for os – både bogstaveligt og i overført betydning.
Efter at have været i en situation, hvor stresshormonerne har været aktiveret, er det imidlertid vigtigt, at vi får stresshormonerne i kroppen ned i normalt niveau igen. Et højt niveau af stresshormoner over længere tid er nemlig skadeligt for vores krop; vores indre organer, kredsløb, hjerne m.m. – OG for vores mentale sundhed og trivsel.
Når man har været i en stresstilstand, er det vigtigt at restituere efterfølgende; komme helt i ro og ’stresse helt af’. Men det kan være svært at slappe af uden hjælp, hvis man i en længere periode har haft et højt niveau af stresshormoner i kroppen.
Terapeutisk massage er en effektiv metode til at opnå hvile og dybdeafspænding, få nervesystemet beroliget og komme i balance fysisk og psykisk. Derfor kan faste massagetider i kalenderen være helt afgørende for mange mennesker, som lever et fortravlet liv med mange daglige krav fysisk og psykisk – både arbejdsmæssigt og privat.
Du kan vælge 1, 1,5 eller 2 timers behandling. Priserne er h.h.v. 425, 600, 750 kr.
Indhold i den terapeutiske massage:
Antistress 1: 'terapeutisk massage':
Blid helkropsmassage (ben, ryg, arme, nakke, hovedbund, ansigt) og samlingsmassage.
Antistress 2: 'hele vejen rundt' - min. 1,5 times varighed:
Hovedbundsmassage m. prøkkel (samtidig med et fodbad). Efterfølgende blid helkropsmassage (fødder, bagside af ben, ryg, arme, nakke, hovedbund, ansigt) og samlingsmassage.
Behandling af spændingshovedpine/nakkesmerter:
Ved denne massage er der ekstra fokus på at løsne spændinger i hoved og nakke. Den er derfor en rigtig god behandling ved spændingshovedpine og/eller spændingssmerter i nakke. Behandlingen består af:
- massage af øvre ryg, skuldre, ansigt, hovedbund samt ekstra grundig nakke massage.
Eller:
- hovedbundsmassage m. prøkkel (samtidig med et fodbad), efterfølgende massage af øvre ryg, skuldre, ansigt, hovedbund samt ekstra grundig nakke massage.
Pris: 3 kvarter: 375, 1 time: 425 kr., 5 kvarter 550 kr.